Forudbestil dit VB-krudt
Vi byder igen i år på førsteklasses produkter fra både Aalborg Fyrværkerifabrik og fra Royal Fireworks, så kig forbi klubhuset og shop dit krudt og tilbehør til en festlig afslutning på 2025!
Og du kan forberede dig hjemmefra. Allerede nu. På vores fyrværkeri-webshop er der fra idag mulighed for at forudbestille vores sortiment - eksempelvis har vi tilbud på 4 forskellige powerboxe med vildt god rabat. Og vil du gerne sikre dig, at du får præcis dét raketshow, dét batterishow o.s.v. som du ønsker at afslutte året med, så er der videoer på langt hovedparten af fyrværkeriet, så du på forhånd kan se effekten. På dén måde sikrer du dig, at dit VB-fyrværkeri ikke skuffer!
Sådan gør du:
- Gå på opdagelse i vores store sortiment i mange prisklasser hér og klik ind på det fyrværkeri du ønsker at bestille
- Når du er tilfreds, går du til kassen og vælger hvilken dag du ønsker at afhente din bestilling, og udfører betalingen. Du får en kvittering i din mailboks
- Vi sørger for at have din bestilling klar til afhentning på den valgte dag - du fremviser blot din kvittering
Hvis du ikke ønsker at forudbestille, så møder du bare op i klubhuset, hvor vores hjælpere er klar til at guide dig. Du finder vores fyrværkerisælgere i klubhuset på Sofievej i følgende tidsrum:
- 28. december fra kl. 10.00 - 18.00
- 29. december fra kl. 10.00 - 18.00
- 30. december fra kl. 10.00 - 18.00
- 31. december fra kl. 10.00 - 15.00
VB-jubilæumsåret skal afsluttes af med et brag. Husk når du køber dit fyrværkeri i VB, så støtter du ungdomsarbejdet og alle de frivillige trænere, der uge efter uge yder en kæmpe frivillig indsats.
